Hunde og vaccination

 
Hvorfor skal hunde vaccineres?

Hunde skal vaccineres for at beskytte den bedst muligt, hvis den skulle udsættes for smitte med en af følgende virus sygdomme: hundesygevirus, parvovirus, smitsom leverbetændelse, parainfluenza, leptospirose eller rabies.

Når hunden er vaccineret, mod en af de nævnte sygdomme danner den nemlig selv antistoffer imod den sygdom. En beskyttende immunitet er et samspil imellem mængden af antistoffer i blodet og immunsystemets øvrige evne til at bekæmpe en sygdom (cellemedieret immunitet). Jo højere indhold af antistoffer imod den pågældende sygdom, des bedre beskyttelse.

Hvis alle danske hunde var basisvaccinerede og derefter revaccineret efter gældende regler, ville beskyttelsen af alle Danmarks hunde være bedre, end den er i dag. Det er de imidlertid ikke, selvom det ville være en ønskværdig situation.

 

Sunde hunde er bedre beskyttet

Man kan desværre ikke beskytte hundene 100% ved at vaccinere mod en given sygdom, men de fleste ejere ønsker naturligvis at beskytte deres familiehund optimalt. Da man ikke kan se udefra hvilke hunde, der er gode til at danne antistoffer, vurderer man udfra hundens alder, sundhedsstatus og omgivende miljø, dens mulige påvirkning af immunforsvaret.

Det er almindeligt kendt, at hvis en sygdom rammer en bestand med et lavt immunforsvar overfor den pågældende sygdom, får sygdommen et meget alvorligt forløb. Dette kunne for år tilbage ses i Grønland, hvor en hel bestand af uvaccinerede slædehunde blev smittet med hundesyge. Alle hunde døde.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at hundens immunstatus/modstandskraft skal være høj, for at kunne modstå en eventuel smitte, også selvom hunden er vaccineret.

Udsættes den vaccinerede hund for en kraftig smitte med f.eks. parvovirus eller hundesyge, ved enten at møde en inficeret hund, eller lugte til dens afføring, kan sygdommen derfor godt komme til udtryk. Man taler om at infektionen "bryder igennem", men sygdomsforløbet er som regel ikke kritisk og ender derfor ikke dødeligt.

Som ejer skal man derfor forsøge at skabe nogle sunde rammer for hunden, hvor der udover optimal kost og motion, også fokuseres på den mentale stimulation.

 
Hvor længe holder en vaccination?

Hunde reagerer individuelt på en vaccination, bl.a. på grund af deres forskellige immunstatus. Mængden af antistoffer i blodet falder efterhånden, som tiden går. Derfor vil nogle hunde være beskyttede i kortere, andre i længere tid. For at vide med nogenlunde god sikkerhed om den enkelte hund kan vaccineres med længere intervaller, er man nødt til at måle antistofniveauet i blodet. Problemet er dog, at ingen kender det sande svar på, hvornår en hund er fuldt beskyttet. Ved kliniske afprøvninger fastsættes en grænseværdi, men man kan godt forestille sig, at et smittepres kan blive så stort, at selv hunde med et højt antistofniveau, kan smittes med den pågældende sygdom. Derfor er det utroligt vanskeligt at forudsige, beskyttelsen ved en given antistof-værdi.

Hvert år ses tilfælde af parvovirusdiarre fordi der i Danmark findes en bestand af ikke-vaccinerede hunde, som er smittespredere. Der ses også udbrud af hundesyge flere steder i landet. Det er bl.a. alle disse ikke-vaccinerede hunde samt de vaccinerede hunde, der er dårlige til at danne antistof, som betyder at vaccinerede hunde udsættes for smitte.

 

Hvor ofte skal min hund vaccineres?

Vaccinationsprogrammet opstartes typisk, når hvalpen er 8 uger og med typisk tre-fire ugers interval. Ved nogle vacciner kan man starte allerede ved 6 uger. Hvorvidt hvalpen skal revaccineres afhængiger af hvalpens alder ved første vaccination. Efter basisvaccinationen kan hunden revaccineres et år efter første vaccination.

Der har i flere år været debat om intervallet for de efterfølgende revaccinationer. Debatten har desværre ikke afspejlet, at hundene ofte er vaccineret med polyvalente vacciner (populært kaldet paraplyvacciner, fordi de beskytter mod flere sygdomme). F.eks. kan samme vaccine indeholde en komponent med både hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirusdiarre, parainfluenza og leptospirose. Fastsættelse af intervallerne, skal derfor tage højde for, hvor godt man ønsker at hunden skal være beskyttet mod de enkelte sygdomme. Hunden er nemlig beskyttet mod hundesyge og parvovirus i 3 år, mens den kun er beskyttet mod parainfluenza og leptospirose i 1 år.

Udenlandske og danske studier har vist, at op imod 1/5 af hunde, som lever et normalt liv, og som er kommet til den årlige revaccination, ikke havde den forventede mængde antistoffer i blodet, og derfor ikke var tilstrækkeligt beskyttet imod de pågældende sygdomme.

Da fastsættelsen af vaccinationsintervallet for bl.a. hundesyge og parvovirusdiarre blev ændret fra 1 til 3 år, var det på baggrund af kliniske afprøvninger. 

Der vil imidlertid være hunde med varierende immunstatus, som færdes i almindelige hundemiljøer, der ikke vil være optimalt beskyttede mod parvovirus og hundesyge, når intervallet forlænges fra 1 til 3 år. På tilsvarende vis gælder en dårlig beskyttelse mod leptospirose og parainfluenza, selvom hunden vaccineres årligt.

Men også hundens miljø spiller en væsentlig rolle, når man skal vurdere den enkelte hunds risiko for at møde de pågældende sygdomme.

 

Er der risiko i forbindelse med vaccination?

Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange hunde hvert år, og meget få hunde udvikler alvorlige komplikationer.

 

Kilde netdyredoktor.dk (https://www.netdyredoktor.dk/hund/tema/vwxy/vaccination-af-hund/) dato 16. april 2018

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Recent Posts

April 16, 2018

April 16, 2018

Please reload

Archive
Please reload

Search By Tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Follow Us
  • Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • Google+ Social Icon

©2019 COPYRIGHT BIRKEMOSE.DK